Biodiversitet

Mål

Det er kommunalbestyrelsens mål, at:

  • biodiversitetspolitikken bliver omsat til strategi og handlinger.

Retningslinjer

  1. På kommunalt ejede arealer som parker, rekreative arealer, regnvandsbassiner, skove, udearealer i forbindelse med skoler, daginstitutioner, plejehjem m.m. planlægges der som udgangspunkt en drift, der tilgodeser biodiversitet.
  2. På strækninger, der kan fungere som spredningskorridorer mellem naturområder, så som veje m.m. planlægges som udgangspunkt en drift, der tilgodeser biodiversitet.
  3. Ved planlægning og administration i byer og i åbent land sikres det som udgangspunkt, at biodiversiteten tilgodeses.
  4. Ved planlægning og administration tilsigtes det, at ny-tilplantninger anvender hjemmehørende plantearter, der er til gavn for den eksisterende biodiversitet.

Redegørelse

Biodiversitet er et begreb, der beskriver variationen af alle livsformer som dyr, planter, svampe og bakterier, der lever af og i varierede systemer, der svinger mellem tørt/vådt, nærringsrigt/nærringsfattigt, høj/lav/ingen vegetation, dødt/døende/levende materiale, ungt/gammel og mange andre faktorer.

Liv og en stor biodiversitet har et værdi i sig selv foruden en værdi i forhold til os men-nesker, vores fritid, arealanvendelse, bestøvning af fødevarer og meget andet.

Beskadigede økosystemer er mere skrøbelige og har begrænset kapacitet til at håndtere ekstreme hændelser og nye påvirkninger. Robuste økosystemer er i større grad selvop-retholdende, hvorfor det er hensigtsmæssigt at bevare, beskytte eksisterende økosyste-mer samt planlægge for større og mere sammenhængende økosystemer.

Grønt Danmarkskort og de retningslinjer og udpegninger, der beskrives deri er en af Danmarks og Norddjurs Kommunes virkemidler til at nå de internationale biodiversi-tetsmål, og herunder at sikre arealer af stor vigtighed for biologisk mangfoldighed og økosystemtjenester.

Gennemførelse af Norddjurs Kommunes biodiversitetspolitik bidrager også til oppfyl-delse af målene ved at anderkende større grønne arealer, vejkanter, jernbanestrukturer, private haver og mange andre mindre områder, som værende vigtige trædesten for livet omkring menneskene og vores samfund. Administrationen af biodiversitetspolitikken sikres ved anvendelse af den bedste kendte forskning på biodiversitetsområdet.

Da størstedelen af naturarealerne i kommunen er ejet af private, er det væsentligt at oplyse borgerne om, hvordan vi sammen bedst muligt kan bevare og skabe en stærk biodiversitet, både helt lokalt og i hele kommunen.