Detailhandel

Adgang til butikker er en vigtig del af et liv med muligheder, hvilket er en af de grundsten, kommunalbestyrelsens vision bygger på.

Muligheden for let adgang til indkøb af dagligvarer er væsentlig for at opretholde de mindre lokalsamfund. I de større byer er detailhandlen ligeledes et vigtigt element i kraft af det kundeflow og handelsliv, som et mere varieret butiksudbud er med til at skabe. Derfor er planlægningen for detailhandel vigtig i forhold til verdensmål #11, hvor fokusset er på bæredygtige byer og lokalsamfund. Mens planlægning kan ikke modarbejde større samfundstendenser omkring nethandel og lukning af mindre butikker, den kan være med til at understøtte bestemte mønstre i detailhandel, og til at se detailhandel i sammenhæng med andre tiltage i udvikling af vores byer og landsbyer.

Et velfungerende detailhandelsområde virker som et mødested for borgerne, og detailhandlen er derfor væsentlig for byens kvalitet som leve- og bosted.

Udviklingen i detailhandlen har betydning for byernes evne til at tiltrække og fastholde borgere og betydning for udviklingen i andre erhverv som for eksempel turisme, hvor spændende bymiljøer med en kombination af detailhandel, kultur og oplevelser kan udgøre en samlet attraktionsfaktor.

I Norddjurs Kommune findes den største koncentration og bredeste udvalg af detailhandlen i Grenaa. Her finder man både det hyggelige handelsliv med mange små udvalgsvarebutikker i gågaderne og de store butikker med pladskrævende varer. Auning har ligeledes en forholdsmæssigt stor koncentration af detailhandel. Som den største by i den vestlige del af kommunen betjener den et stort opland. Bymidterne i Grenaa og Auning skal være fokuspunkterne for en koncentration af udvalgsdetailhandelen og kundeorienterede servicefunktioner. Som motorer i henholdsvis det østlige og det vestlige bybånd er det vigtigt, at handelslivet i de to byer fortsat er levende og varieret, I både Grenaa og Auning er detailhandelen en vigtig del af at støtte en levende midtby, og detailhandelsanalysen og helhedsplanen for Auning understreger vigtigheden af en mangfoldig og levende midtby for borgerne og erhverv. Detailhandel har også betydning for byernes evne til at tiltrække og fastholde borgere og for udviklingen i andre erhverv som for eksempel turisme, hvor spændende bymiljøer med en kombination af detailhandel, kultur og oplevelser kan udgøre en samlet attraktionsfaktor. Derudover har Grenaa og Auning vigtige roller for de andre byer i bybåndene, samt de andre nærliggende lokalsamfund.

Mål

Det er kommunalbestyrelsens mål at:

• Fremme et levende og varieret handelsmiljø i bymidterne i kommunens to største byer, Grenaa og Auning.
• Fremme et varieret butiksudbud i de byer i kommunen, hvor der er befolkningsmæssigt underlag for detailhandel.
• Sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikanter.
• Fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede.

Retningslinjer

1. Grenaa bymidte: Det maksimale bruttoetageareal inden for det afgrænsede område til butiksformål i bymidten er 60.000 m2. Den maksimale størrelse for dagligvarebutikker er 5.000 m2 bruttoetageareal. Den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker er 2.000 m2 bruttoetageareal. Butikker på Dampvæverigrunden skal normalt være større end 400 m2.
2. Grenaa Havneby: Grenaa Havneby udlægges til lokalcenter. Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål i lokalcentret er 3.000 m2. Den maksimale størrelse for dagligvare- og udvalgsvarebutikker er 1.200 m2.
3. Grenaa Århusvej: Grenaa Århusvej udlægges til lokalcenter. Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål i lokalcentret er 3.000 m2. Den maksimale størrelse for dagligvarebutikker er 1.200 m2. Den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker er 1.000 m2. 
4. Aflastningsområde Grenaa Et aflastningsområde til store udvalgsvarebutikker og butikker til særlig pladskrævende varegrupper, som ikke naturligt kan indpasse i Grenaa bymidte, udlægges i et sammenhængende afgrænsede område syd for Grenaa ved Rugvænget, Trekanten og Hesselvang. Den maksimale bruttoetageareal for butikker i aflastningsområdet er 40.000m2. Butikker skal være minimum 500 m2. Der må etableres en ny dagligvarebutik på maksimum 1.200 m2 inden for rammeområdet 4C1 Hesselvang.
5. Arealer til særligt pladskrævende varegrupper, som ikke kan placeres i bymidterne, udlægges i Erhvervsparken og ved Fabrikvej / Ravnholtvej i Grenaa. Butikkerne inden for området må ikke være så store, at de enkeltvis eller samlet vil kunne betjene et opland, som er større end det, butikscentret i Grenaa bymidte betjener. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2. Det samlede maksimale bruttoetageareal er 20.000 m2.
6. Auning bymidte: Det samlede maksimale bruttoetageareal inden for det afgrænsede område til butiksformål i bymidten er 17.000 m2. Den maksimale størrelse for dagligvarebutikker er 5.000 m2 bruttoetageareal. Den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker er 2.000 m2.
7. Auning Vestergade: Auning Vestergade udlægges til lokalcenter. Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål i lokalcentret er 3.000 m2. Den maksimale størrelse for dagligvarebutikker er 1.200 m2. Den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker er 1.000 m2. 
8. Glesborg bymidte: Det samlede maksimale bruttoetageareal inden for det afgrænsede område til butiksformål i bymidten er 4.500m2. Den maksimale størrelse for dagligvarebutikker er 4.500 m2 bruttoetageareal. Den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker er 2.000 m2. 
9. Allingåbro, Bønnerup Strand, Trustrup, Vivild, Ørsted og Ørum: Disse byer betegnes som lokalcentre og der kan planlægges arealer til butikker i de udlagte områder i bymidterne. Det samlede maksimale bruttoetageareal for butikker i hver af disse byer er 3.000 m2. Den maksimale størrelse for dagligvarebutikker er 1.200 m2. Den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker er 2.000 m2.
10. Uden for disse områder kan der i begrænset omfang planlægges for arealer til butikker, som alene skal betjene øvrige byer i byzone, en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. Planlægningen er betinget af, at butikkerne udlægges som en del af eller i umiddelbar tilknytning til det område, som de skal betjene. Arealet må ikke rumme så mange mindre butikker, at de samlet vil kunne betjene et større område end det lokalområde, de er en del af. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 1.200 m2 for dagligvarebutikker og 200 m2 for udvalgsvarebutikker. I begrænset omfang kan der planlægges for arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Planlægningen er betinget af, at der ikke gives mulighed for større butikker, end hvad der er rimeligt i forhold til de produkter, den enkelte virksomhed (produktions-, jordbrugs- eller gartnerivirksomhed) producerer. ​

Redegørelse

Kommunalbestyrelsens mål og retningslinjer for detailhandlen tager udgangspunkt i planlovens mål og bestemmelser for detailhandel. Det er blandt andet hensigten at styrke de eksisterende bymidte som levende og varierede handelscentre, at fremme byomdannelse frem for inddragelse af nye arealer, at nedbringe afhængigheden af bil til indkøb og at sikre en robust infrastruktur og en fortætning af byerne.

I 2018 havde Norddjurs Kommune 194 butikker med et samlet bruttoareal på 115.200 m2. Siden den sidste detailhandelsanalyse blev lavet i 2009, er der sket et fald i antallet af butikker på 43 butikker. Til gengæld er størrelsen på især dagligvarebutikker steget, og i 2018 er der færre, større dagligvarebutikker i kommunen end i 2009.

Den fysisk detailhandel er udfordret, og vækst i e-handelen har en stor betydning for det. Grenaa forventes at fortsat være et vigtigt handelsby på Djursland, især på grund af afstanden til Aarhus og Randers, men byen vil også blive udfordret. Detailhandlen i Norddjurs Kommune er præget af bystrukturen, hvor hovedparten af butikkerne ligger koncentreret i Grenaa og Auning. De resterende byer i kommunen rummer kun få butikker.

Kommunalbestyrelsen ser generelt positivt på etablering af nye dagligvarebutikker og vil således være indstillet på at udarbejde kommuneplantillæg i den kommende planperiode, hvor det er nødvendigt for at realisere disse butikker.

I 2018 blev der udarbejdet en ny detailhandelsanalyse. Analysen danner grundlaget for planlægningen for området.

Butiksområdet i Grenaa by

I Grenaa by er den største koncentration af butikker samlet i bymidten, her er mere end en tredjedel af den samlede butiksbestand i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil skabe de bedste muligheder for, at bycentrets detailhandel kan klare sig godt i konkurrencen med detailhandlen i de store centre som Aarhus og Randers.

Der er derfor planlagt for, at handelscentret i Grenaa bymidte fortsat kan fastholde sin position som det største handelscenter på Djursland med et stort og varieret vareudbud.

Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i Grenaa bymidte er 60.000 m2. I 2018 var bruttoetagearealet til butiksformål i bymidten i alt 42.200 m2. Derfor er bruttoetagearealet til butiksformål blevet hævet fra 36.000 m2, som var fastsat i kommuneplan 2017. Der er i planen hermed skabt mulighed for en udbygning af butiksområdet med knap 18.000 m2 inklusive udlagte, men ikke udnyttede bruttoetagearealer i lokalplaner.

Den afgrænsede bymidte rummer den centrale del af Grenaa, ejendommene langs Østerbrogade, Slagterigrunden, Dampvæverigrunden og en del af Åbyen. Der er hermed planlagt både et koncentreret butiksområde, hvor der er grundlag for et spændende samspil mellem butikkerne og et attraktivt og levende bymiljø i den gamle købstad, et butiksområde mod øst med større butikker, som der ikke er plads til i det gamle bycenter, og hvor der er parkering tæt ved butikkerne, og et butiksområde ved Åbyen med mulighed for at etablere mindre butikker, som drager nytte af det særlige miljø ved åen.

I kraft af at handelscentret er udlagt i den centrale del af Grenaa, er transportafstanden i forbindelse med indkøb kortest muligt for flest mulige.

Der er som helhed gode trafik- og parkeringsforhold i hele bymidten, der betjenes af bybusser, regionale busser og letbane.

Der er i den østlige del af bymidten mulighed for at etablere dagligvarebutikker med op til 5.000 m2 bruttoetageareal, som er den maksimale størrelse for nye dagligvarebutikker i bymidte ifølge planloven. Herved er der skabt mulighed for opførelse af endnu et varehus.

Udvalgsvarebutikker kan etableres med en størrelse på op til 2.000 m2 bruttoetageareal, og herved er der givet mulighed for, at eksisterende udvalgsvarebutikker, der allerede i dag har et bruttoetageareal større end eller omkring 1.000 m2, kan vokse yderligere.

For at undgå at det gamle handelscenter omkring Torvet og gågaderne, hvor der overvejende er små butikker, ikke bliver udkonkurreret af de nyere butiksområder i den østlige del af bymidten, er der indsat en retningslinje om, at der normalt ikke må placeres butikker på Dampvæverigrunden, som er mindre end 400 m2.

Lokalcentret i Grenaa Havneby

Ud over butiksområdet i bymidten i Grenaa er der udlagt et butiksområde ved Grenaa Havneby for at give beboerne i denne bydel og turisterne ved strandområderne gode indkøbsmuligheder med et varieret butiksudbud. Det naturlige befolkningsunderlag i det østlige Grenaa er stort nok til at begrunde en sådan udlægning. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i lokalcentret er 3.000 m2. Det er sænket fra 4.900 m2 i kommuneplan 2017, og nu svarer det til gældende størrelse for lokalcentre i Planloven. I 2018 vurderes bruttoetagearealet til butiksformål i Grenaa Havneby til at være 1.000 m2. Der er i planen dermed stadigvæk mulighed for en udbygning af butiksområdet med 2.000 m2 inklusive udlagte, men ikke udnyttede bruttoetageareal i lokalplaner.

Området rummer en dagligvarebutik og flere mindre udvalgsvarebutikker.

Maksimumsgrænsen for de enkelte detailhandelsbutikker inklusive lager er inden for havnens butiksområde 1.200 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 1.000 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.

Lokalcentret Grenaa Århusvej

I kommuneplan 2021 er der udlagt et nyt lokalcenter ved Århusvej i Grenaa. Det er for at give denne bydel bedre indkøbsmuligheder og et varieret butiksudbud. Det naturlige befolkningsunderlag i det vestlige og sydlige Grenaa er stort nok til at begrunde en sådan udlægning.

Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i lokalcentret er 3.000 m2. Der er i planen dermed skabt mulighed for et butiksområde på 3.000 m2, hvor den maksimale størrelse for dagligvarebutikker er 1.200 m2.

Aflastningsområdet ved Grenaa

Der udlægges et aflastningsområde i Grenaa, for at aflaste bymidten og give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. Aflastningsområdet er udlagt for større udvalgsvarebutikker, som ikke kan placeres i bymidten, f. eks. butikker, der kombinerer fysiske butikker og e-handel.

Aflastningsområdet rummer områderne i den sydlige del af Grenaa langs Århusvej, ved Trekanten, Rugvænget og Hesselvang. Der er i dag etableret nogle butikker til særlig pladskrævende varer, samt mindre butikker, der er mest målrettet e-handel. Derfor vil aflastningsområdet give mulighed for udvidelse af området til at rumme flere butikker med udvalgsvarer.

Området har god tilgængelighed med en central placering på vejnettet, samt letbane stationen ved Hessel.

Der må etableres en ny dagligvarebutik på maksimum 1.200 m2 inden for rammeområdet 4C1 Hesselvang.  

En ny dagligvarebutik vil henvende sig til et større opland end normalt for store dagligvarebutikker grundet placeringen ved det overordnede vejnet og sammen med nye store udvalgsvarebutikker i aflastningsområdet. Det vurderes, at der er behov for yderligere ca. 1.200 m2 dagligvarebutiksareal i oplandet frem mod 2024. Det er baseret på det samlet forbrug i oplandet eksklusive nethandel, som forventes at være uændret mod 2024, samt en fortsat stigning i forbruget fra turister og en konstant omsætning pr. m2 i dagligvarebutikkerne. 

En dagligvarebutik i aflastningsområde vil bidrage til et større dagligvarebutiksudbud i den sydlige del af Grenaa. Den nye dagligvarebutiks placering i tilknytning til nye storbutikker, vil desuden anspore til ture i det nye aflastningsområde, hvor der både købes dagligvarer og udvalgsvarer på samme tur. Dagligvarer købes dog fortrinsvist nær bopælen, herunder i forbindelse med pendling. På den baggrund vurderes det, at omsætningen hovedsageligt vil blive hentet fra de nærmest beliggende og mest sammenlignelige butikker til en nye dagligvarebutik. Det vurderes, at den ny dagligvarebutik vil hente størstedelen af sin omsætning fra de nærmeste eksisterende store dagligvarebutikker i Grenaa. En ny dagligvarebutik ved Hesselvang vil hente langt størstedelen af sin omsætning fra andre store dagligvarebutikker og vil kun i begrænset omfang hente omsætning fra mindre specialdagligvarebutikker som slagtere, bagere, blomsterhandlere og lignende.

Konsekvensvurderinger af en ny dagligbutik i aflastningsområdet

Den nye dagligvarebutik forventes at hente knap 70 % af sin årlige omsætning fra eksisterende dagligvarebutikker i Grenaa bymidte, ca. 15 % af sin årlige omsætning fra eksisterende butikker i den østlige del af Grenaa og ca. 16 % fra dagligvarebutikker andre steder.     

Den nye dagligvarebutik vil have en meget begrænset påvirkning på oplandseffekten for dagligvarer fordi størstedelen af omsætningen hentes fra dagligvarebutikker i Grenaa. Grenaas samlede oplandseffekt i forhold til nabokommunerne er følgende. Handelsbalancen for Grenaa forventes at stige fra 131 % til 132 %, eksklusive nethandel.   

På længere sigt er det svært at vurdere, hvordan forbruget og dagligvarehandelen vil udvikle sig. Hvis indbyggertallet, antallet af turister og forbruget i oplandet stiger, vil de eksisterende og nye butikker kunne omsætte for mere og effekterne for den eksisterende detailhandel vil blive mindre. Hvis situationen bliver omsvendt, det vil sige et faldende antal indbyggere og turister og et faldende forbrug, så vil butikkerne ikke kunne opnå samme omsætning og effekterne vil samt set tiltage. 

En fyldestgørende redegørelse for placeringen af aflastningsområdet kan læses her og et tillæg til redegørelsen om planlægning for en dagligvarebutik i aflastningsområdet kan læses her.  

Grenaa i øvrigt

Butiksbestanden i Grenaa by består inden for dagligvarehandlen hovedsageligt af mindre dagligvarebutikker og et par mellemstore discountbutikker til lokalområdets forsyning.

Bruttoetagearealet til butiksformål i Grenaa by i øvrigt var i 2018 i alt 9.700 m2.

Retningslinjerne i kommuneplanen muliggør, at der uden for de afgrænsede butiksområder i bymidten og Grenaa Havneby kan placeres mindre butikker, som alene skal betjene en begrænset del af en bydel.

I kommuneplan 2021 er der udlagt et nyt område til en enkeltstående butik i det nordlige Grenaa, ved hjørnet af Bavnehøjvej og Mellemstrupvej. Det befolkningsunderlag i det nordlige Grenaa og Dolmer, hvor der er udlagt et nyt boligområde i kommuneplan 2021, vurderes at være stort nok til at begrunde en sådan udlægning.

Områder til særligt pladskrævende varegrupper i Grenaa

På grund af det meget koncentrerede bycenter, som med undtagelse af Slagterigrunden og Dampvæverigrunden er fuldt udbygget, har det været nødvendigt at udlægge areal til detailhandelsbutikker med særligt arealkrævende varegrupper (eksempelvis biler og campingvogne) uden for bymidten. Arealer til sådanne butikker er udlagt i Erhvervsparken ved Grenaa Havn, samt i området ved Fabrikvej / Ravnholtvej.

Områderne har en god placering i bystrukturen og en god vejbetjening. Desuden kan nås med kollektiv trafik.

Det er fastsat, at bruttoetagearealet ikke må overstige 5.000 m2 for den enkelte butik i disse områder

Butiksområdet i Auning

Auning har cirka en tiendedel af den samlede butiksbestand i kommunen. Der er otte dagligvarebutikker og 14 udvalgsvarebutikker i byen. Auning er det primære indkøbssted for borgerne i bybånd vest og nærområdet. Byen har et godt udbud af både dagligvare og udvalgsvarer, og butikkerne er attraktive til kunderne, trods af den relativt korte afstand til det markant større udbud i Randers.

Der er udlagt et koncentreret og afgrænset centerområde til butiksformål i midten af Auning. De fleste forretninger i dette område er samlet omkring Centervej og omkring Torvegade og Mølletorvet, men også langs Vestergade og Østergade er der en del forretninger.

I kommuneplan 2021 er nogle arealer udtaget af centerområdet i bymidten, og overført til omkringliggende boligområder. Disse mindre områder ved Torvegade, Århusvej og Middelgade er anvendt til boligformål i dag. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i Auning bymidte er 17.000 m2. I 2018 var bruttoetagearealet til butiksformål i bymidten i alt 11.100 m2. Der er i planen dermed skabt mulighed for en udbygning af butiksområdet med knap 6.000 m2 inklusive udlagte, men ikke udnyttede bruttoetagearealer i lokalplaner.
Herved er det sikret, at Auning kan udvikle sig som den vigtigste handelsby i den vestlige del af kommunen.

Det er sikret i planen, at der kan etableres dagligvarebutikker med op til 5.000 m2 bruttoetageareal, som er den maksimale størrelse for dagligvarebutikker ifølge planlovens bestemmelser vedrørende detailhandel.

Udvalgsvarebutikker må ikke have et bruttoetageareal, som overstiger 2.000 m2.

Lokalcenter Vestergade, Auning

I kommuneplan 2021 er der udlagt et nyt lokalcenter ved Vestergade i Auning. Det er for at give denne bydel bedre indkøbsmuligheder og et varieret butiksudbud. Der er i forvejen flere butikker i området, inklusive en dagligvarebutik på ca. 1.000 m2, og det naturlige befolkningsunderlag i det vestlige Auning er stort nok til at begrunde en sådan udlægning.

Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i lokalcentret er 3.000 m2. Der er i planen dermed skabt mulighed for et butiksområde på 3.000 m2, hvor den maksimale størrelse for dagligvarebutikker er 1.200 m2.

Butiksområdet i Glesborg

Glesborg er ændret i kommuneplan 2021 fra et lokalcenter til en bymidte i detailhandelsstrukturen. Glesborg er den vigtigste handelsby i bybånd midt. Ændringen i centerområdet er til at imødekomme den eksisterende detailhandel, med blandt andet et stor supermarked på knap 3.000 m2. Byen har i alt to dagligvarebutikker og to udvalgsvarebutikker.

Bymidten er et afgrænset område ved Glesborg Bygade og Torvet, hvor de større butikker er placeret.

Den maksimale bruttoetageareal for Glesborg hæves til 4.500 m2. I 2018 var bruttoetagearealet til butiksformål i bymidten i alt 4.100 m2. Der er i planen dermed skabt mulighed for en mindre udbygning af butiksområdet med ca. 400 m2, inklusive indlagte, men ikke udnyttede bruttoetagearealer i lokalplaner.

Der kan etableres dagligvarebutikker med op til 4.500 m2 bruttoetageareal. Udvalgsvarebutikker må ikke have et bruttoetageareal, som overstiger 2.000 m2.

Butikker i de resterende byer

I byerne Allingåbro, Ørsted, Vivild, Trustrup, Ørum og Bønnerup Strand er der et mindre antal butikker, og disse byer er udpeget som lokalcentre i detailhandelsstrukturen. Der må kun planlægges for butikker i lokalcentre, der betjener lokalområdet. Der må ikke udlægges så store arealer til butikker, at de reelt får mere end lokal effekt. Det er også vigtigt i forhold til fastholdelse af Grenaa, Auning og Glesborg som de største handelsbyer i kommunen. De maksimale bruttoetagearealer i disse byer er ændret i kommuneplanen til at svare til de gældende lovgivning. Det betyder, at i disse byer må det samlede bruttoetageareal til butiksformål ikke overstige 3.000 m2. Den maksimale størrelse for dagligvarebutikker er 1.200 m2. Den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker er 2.000 m2.

Der findes desuden enkelte butikker i andre byer, og generelt må enkeltstående butikker kun være til lokalområdets betjening.

Den generelle strukturudvikling i dagligvarehandlen har betydet, at mange mindre dagligvarebutikker i de små byer er lukket, eller at mange små butikker er blevet erstattet af én større dagligvarebutik.

Kommuneplanen kan ikke modvirke denne tendens, men der er i kommuneplanen taget højde for, at der fortsat kan være butikker i de små byer, i den udstrækning det er aktuelt.

Hvis der sker væsentlige ændringer i en bys forudsætninger for at udvikle sig, kan rammerne for byens detailhandel tages op til revision.